02. okt
- Af Mette Bennike
- Foto: All over
1.
Onde tunger påstår, at Natalie Imbruglia desperat prøver at skabe sig et lige så opsigtsvækkende privatliv som Kylie Minogue. Faktum er, at de begge er fra Australien, og at begges berømmelse er vokset ud af en rolle i tv-serien „Neighbours“.
2.
Kan man ønske sig bedre pr op til en pladeudgivelse end rygter om en royal affære? Natalie afviser dog at have et forhold til Englands prins Harry – selv om han var med til hendes fødselsdag i februar.
3.
Prinsen er kommet ind i Natalies liv gennem vennerne Sam, 25, og Holly, 28 – Virgin-bossen Richard Bransons børn. De to kan opleves som party-animals i videoen til Natalies „Wild About It“.
4.
Rigmandssønnen Sam Branson er bare en af mange fyre, Natalie er blevet sat i romantisk forbindelse med, efter hun i 2008 blev skilt fra den australske Silverchair-musiker, Daniel Johns. Men p.t. er hun altså single … hvis nogen skulle være interesseret.
5.
Musikeren Lenny Kravitz er kendt for at have snøren ude, og Natalie Imbruglia bed også på. Hun lod sig også forføre af Friends-stjernen David Schwimmer. Men det var alt sammen, før hun mødte Daniel Johns til en prisfest i 99 og straks følte sig på bølgelængde.
6.
Forholdet til Johns var lidt af en vakkelvorn affære, fordi de boede på hvert sit kontinent, hun i England, han i Australien. Efter et brud fandt de ud af, at det skulle være dem. Kylie Minogue greb brudebuketten men det reddede hverken hende eller brudeparret.
7.
Som ægtepar havde de en regel om at ses mindst en uge hver måned. I 2008 meddelte de så, at de var vokset fra hinanden pga. for meget væk tid fra hinanden jamen, hvad havde de forestillet sig?
8.
Coldplay-forsangeren Chris Martin har haft stor indflydelse på Natalies nye album. Blandt andet har han skrevet nummeret „Want“ – som blev så godt, at han næsten fortrød at have givet det fra sig.
9.
Det er ikke meningen, at man får succes med sin første single, har hun sagt. Men det var præcis, hvad der skete for Imbruglia tilbage i 1997 med kæmpehittet „Torn“ . Succesen slog næsten benene væk under hende.
10.
I en lille kystby to timer fra Sydney dansede Natalie sig gennem barndommen, indtil hun opdagede skuespil, kom med i en tyggegummireklame og en soap-serie. De sidste mange år har hun boet i London, hvor hun også har danset og festet igennem.