De to skuespillerinder Ghita Nørby og Sonja Richter er vidt forskellige, men de nærer masser af varme følelser for hinanden
– Kærlighed er noget mærkeligt noget. Den er slået ned i mig, og jeg elsker Sonja, erklærede dansk film og teaters store diva Ghita Nørby om kollegaen Sonja Richter i et direkte interview i „Aftenshowet” på DR et par dage før, hun fyldte 75 år. På spørgsmålet om, hvorfor de to elsker hinanden, svarede Ghita Nørby, at der ikke er noget at forklare.
– Det gør vi bare, erklærede hun. Og Sonja Richter kunne kun være enig.
De to anerkendte scenekunstnere tænker aldrig på aldersforskellen på 36 år.
– Den betyder ikke noget, sagde Sonja Richter, som slet ikke nåede at blive nervøs, da hun skulle spille sammen med Ghita Nørby for første gang.
– Jeg havde glædet mig, og vi var bare så glade for hinanden lige med det samme, at jeg slet ikke var bange, sagde hun.
Ghita Nørby kan godt glemme Sonja Richters fødselsdag, men det slår ikke skår i venskabet.
– Jeg får gaver af Ghita på andre tidspunkter. Pludselig står der for eksempel en boks kinamad fra hende i min garderobe.
– Ja, for nogen gange spiser Sonja ikke noget, forklarede Ghita.
Sonja Richter og Ghita Nørby er meget forskellige. Mens Ghita næsten altid vågner op i perlehumør, kan Sonja Richter have svært ved at se det sjove ved tilværelsen. I interviewet indrømmede hun, at hun ikke er særlig glad ret ofte, og hun benægtede, at venindens store livsglæde virker irriterende på hende. Hun er derimod fascineret af Ghitas gode humør og spørger ofte, hvordan hun bærer sig ad.
– Vi har jo heller ikke været gift, klukkede Ghita, som villigt indrømmede, at hun af erfaring ved, at der er nogle, der kan blive lidt trætte i mimikken af at se på en, der som hun altid er så oplagt.
– Det kan virke lidt anstrengende, men jeg mener ikke noget dårligt med det. Sådan er jeg født. Det er jo ikke noget, jeg laver. Jeg er et gladt menneske og vældig optaget af at leve, forsikrede hun.
– Tiden flyver, og livet går. Det gør det jo. Og med mine nu 75 år er jeg mere opmærksom på og taknemmelig for, hvor fantastisk det er at trække vejret og vågne op og være glad og nysgerrig på, hvad der nu skal ske, fortalte fødselaren.
– Jeg håber, vi får lov at spille meget mere sammen. Jeg kunne godt tænke mig, at Ghita bliver 200 år, og hvis jeg så selv bliver 100, har vi tid, filosoferede Sonja Richter, som ofte snakker med Ghita om noget, der er vanskeligt for andre at forstå, for eksempel en rolle, der er svær at spille.
– Vi misforstår ikke hinanden. Vi ved jo hvem, den anden er, forsikrede de to nære veninder.
Fødselsdagsfejringen havde divaen overladt til andre, så hun vidste ikke på forhånd, hvordan den skulle foregå. Men hun glædede sig til at blive overrasket.