13. okt
- Af Lise Benzon
- Foto: All Over
Katie Holmes, 30, er åbenbart ikke længere så intimideret af sin mand, Tom Cruise, 47, at hun blindt følger hans Scientology-tro. Nu forlyder det nemlig, at Katie insisterer på en katolsk skolegang til datteren – ganske som både Katie og Cruise selv har haft. En kilde tæt på parret siger, at Katie har diskuteret sagen med sine forældre og derefter stået så fast, at den lettere fanatiske Cruise har måttet bøje sig.
– De har haft kæmpe problemer med at nå til enighed omkring hendes skolegang. At de har diskuteret sagen er meget mildt sagt – men i sidste ende, gav Tom sig, fortæller den åbenmundede bekendte.
Tom Cruise har siden 1990 været konverteret scientologist, men noget tyder altså på, at han ikke helt har fået overbevist Katie Holmes om kultens fortræffeligheder. I hvert fald er hun ikke set i Scientology-kirken i nu fem måneder.