Leonardo Dicaparios gamle flamme vil aldrig smide tøjet for en rolle.
Tv-stjernen Blake Lively, 24, finder nøgenhed på film unødvendigt og distraherende for handlingen.
- Når jeg ser nøgenhed på film, bliver jeg altid distraheret af det. Jeg kan simpelthen ikke gøre for det, og jeg tror aldrig, det vil føles rigtigt at gøre det selv, siger Blake Lively.
Gossip Girl’en har netop scoret tjansen som Guccis ansigt på reklamerne for parfumen Gucci Premiere, og selvom tv-starletten ikke vil vise sin misundelsesværdigt lækre krop frem på lærredet, insisterer hun på, at hun intet gør for at holde formen.
- Jeg er ganske forfærdelig. Jeg dyrker ingen motion, og jeg kommer til at lære det på den hårde made, for jeg elsker mad så meget, og min families mad er ikke ligefrem den, der er bedst for mig, forklarer den indtil-videre heldige stjerne.
Blake Lively danner i dag par med Scarlett Johanssons eksmand, Ryan Reynolds, 35, og de to har netop købt hus sammen i New York.