Jim Carrey har sat sit luksuriøse strandhus i et stjernebefængte eksklusive Malibu Colony til salg. Ud over fem soveværelser og fem badeværelser har huset også rum til stuepiger, en tagterrasse og en fantastisk udsigt.
Hvis Jim Carrey får de 13,95 millioner dollars, han forlanger, kommer han til at tjene godt på huset. For da han købte det i oktober 2002 gav han ”kun” 9,75 millioner dollars for det. Komikeren bor for tiden i Brentwood og kigger efter sigende efter en penthouse i New York City.
Den 50-årige stjerne har i forvejen et studie i New York, hvor han udfolder sig som kunstner.
- Jeg maler meget. Det er en af mine store passioner. Så når jeg ikke laver film, vågner jeg hver morgen, drikker min kaffe og begynder at male. Jeg har offentliggjort nogle små ting her og der. Jeg er i gang med et maleri, som jeg ikke kan vente med at komme tilbage til. Der er omkring fem dages arbejde tilbage i det, fortæller den alsidige skuespiller.
Her er Jim Carreys hus, som kan købes for knap 14 millioner dollars.
.