Justin Timberlake og Jessica Biel har sagt ja til hinanden. Vielsen skulle have fundet sted i Jackson Hole i Wyoming, samme sted som de to forelskede stjerner blev forlovet i december sidste år.
31-årige Justin og 30-årige Jessica blev angiveligt gift ved en hemmelig ceremoni i lørdags, med gæster overnattende på det luksuriøse Four Seasons Hotel.
Selvom det unge par har forsøgt at holde bryllupet hemmeligt, kom der gang i rygterne, da bryllupskagedesigneren, Sylvia Weinstock, besøgte byen i weekenden.
- USA er et smukt land. Jackson Hole er et vidunderligt sted, skrev kagemageren på sin twitterprofil.
Jessica Biel har ellers udtalt, at hun ikke har haft tid til at planlægge sit eget bryllup, men indrømmede, hun var bekymret over et muligt sammenbrud på sin bryllupsdag.
- Det er meget spændende, men det er svært at finde tid til det. Jeg har ingen idé om, hvad jeg vil have. Jeg er ikke en af de personer, som bare skal have det på en bestemt måde, udtalte den smukke stjerne for nyligt og tilføjede:
- Jeg er mere til mange ideer og lade andre om at udforme dem.