Annonce

Tegn abonnement på HER&NU

Ugebladet med mest om de kendte og kongelige!

Tegn abonnement her »

Annonce
Annonce

Annonce

Marie havde styr på brandslangen

Nyheder
Prinsesse Marie var i sidste uge til brandøvelse på Tønder Grundskole

Mens regnen holdt en pause, tog prinsesse Marie over, da hun i torsdags var til brandøvelse på Tønder Grundskole.

Med et sikkert tag i brandslangen konkurrerede Prinsessen med

„Søren Brandmand“ om, hvem der hurtigst kunne få en bold flyttet fra den ene ende af banen til den anden kun ved brug af vandstrålen.

Marie tog sidste år introduktionsuddannelsen i Beredskabsstyrelsen, så hun nu kan slukke brande, redde folk ud af røgfyldte lokaler og give førstehjælp. Og med børnene som tilskuere viste Marie, at hun forstår at håndtere en vandslange.

– Pas på, grinede den veloplagte prinsesse og svingede strålen i

retning af fotograferne, så vandet ramte lige foran dem.

Børnene, der går i 4. og 5. klasse, havde også mulighed for at få lagt brandsårsmakeup, og da Marie kom forbi og så det, spurgte hun, om hun ikke også kunne få lov at prøve.

Så da hun kom ud til næste aktivitet, havde hun et kæmpe brandsår på den ene kind.

– Ja, jeg er blevet forbrændt. Jeg vil helst ikke snakke om det. Det var en voldsom ulykke, spøgte den dejligt ukrukkede prinsessen, med et kæmpe grin. Marie var i det hele taget dejligt afslappet og smilende og meget opmærksom på, at dagen også handlede om, at børnene skulle have det sjovt og lære at håndtere ildebrande.

– Det er vigtigt, at børnene lærer noget om ild og brand, og hvor farligt det kan være. De har lært rigtig meget, og jeg synes, de er meget dygtige. Jeg er meget imponeret, fortalte Prinsessen til HER&NU.

Tekst: Anne Bennike
Foto: Lars E. Andreasen
Publiceret: 10-10-2012
Annonce

Relaterede artikler

Kommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage