Den 6-årige datter af Tom Cruise og Katie Holmes skal på privatskole til 40.000 dollars, svarende til ca. 240.000 kr. om året. Skolen er en del af en ny uddannelsesbygning, som åbner i New York senere på året, og lille Suri Cruise er meget begejstret.
Efter det famøse split fra Tom Cruise, er Katie Holmes og Suri Cruise startet på en frisk i New York, og den nye skole ligger placeret kun et par gader fra deres nye lejlighed i Chelsea.
Det nye hjem har ligesom skolen volleyball og basketballbaner, og på tagterassens legeplads er der rig mulighed for sjov, når Suri Cruise holder fri fra skolen. Tom Cruise vil ikke være for langt væk fra datterens nye hjem og skole, så han er allerede på udkig efter en privat ejendom i The Big Apple, så han kan følge Suris skolegang på tæt hold. Desuden ønsker han et sted, hvor Suri Cruise kan lege i ly for de mange paparazzier i storbyen.