Zlatko Buric fik sit store tv-gennembrud som chaufføren Meho i „Taxa“.
- Serien var en populær i Danmark, men jeg havde aldrig drømt om at blive genkendt som Meho i Sverige. Det skete faktisk en aften i Gøteborg, hvor en taxachauffør spurgte om jeg ikke var ham fra „Taxa“. Der blev jeg overrasket, fortæller Zlatko Buric, der også blev genkendt som Meho under et besøg i Slovenien.
Zlatko har også kun gode minder fra den populære tv-serie.
- Det var en rigtig luksusproduktion, hvor vi løbende havde nye instruktører. På den måde fik vi hele tiden ny inspiration til at spille vores roller. I starten var jeg lidt betænkelig ved at skulle spille taxachauffør, for jeg tænkte, at jeg måske var lidt for eksotisk til rollen, siger han og griner.
Zlatko Buric, der bor på Vesterbro, var for øvrigt den sidste, der blev castet til serien, men han forberedte sig godt.
- Heldigvis kendte jeg nogle eksjugoslaviske taxachauffører, som tog mig med rundt på ture, så jeg på den måde kunne leve mig ind i rollen. De gav mig også en masse tips, og det var en stor hjælp. Mange ting var nye for mig. Jeg kendte ikke på forhånd de andre skuespillere, men det kom jeg meget hurtigt til. Vi havde et fantastisk samarbejde, og jeg ser stadig flere af dem, fortæller den farverige 56-årige skuespiller.
Han var meget overrasket over, hvor godt serien blev modtaget – og han fik masser af respons fra folk på gaden.
- Det var min første optræden på tv, så det var en helt speciel oplevelse. Serien havde ramt plet, og pludselig fik jeg en ny fanskare. Jeg skulle skrive autografer, fik gaver, og det var sjovt. Ikke mindst fordi mange af henvendelserne kom fra ældre damer, siger Zlatko, der også var involveret i andet end skuespil.
– På det tidspunkt arbejdede jeg hos Dansk Flygtningehjælp for at støtte op om flygtningene fra krigen i Bosnien. Det var svær tid, men jeg fik heldigvis mulighed for at skabe lidt glæde gennem „Taxa“. Jeg valgte nemlig flygtninge som statister til serien, og det var dejligt at spille sammen med dem. Vi gassede også hinanden under optagelserne, selvom det hele på det tidspunkt var lidt traumatisk, fortæller en eftertænksom Zlatko Buric, der stadig har rygende travlt i både ind- og udland.